Press "Enter" to skip to content

Mød mig på Cassiopia

Svendborg Teater
03, 04 & 05  april 2019
19:30
Billet.dk 
42 29 00 00 mellem kl. 10:00 og 13:00 billet.dk 

Løssalg A. plads 270,- B. plads 230,- C. plads 150,-
 Arrangør: Folketeatret / Svendborg Teaterforening

Mød mig på Cassiopeia

– Romantik, komik og evergreens

Folketeatret tager tråden op fra sidste sæsons succes med den folkelige operette.
Hvor vi sammen med Frøken Nitouche stod bag klostrets mure og kiggede længselsfuldt mod teatrets fortryllede verden,
står vi denne sæson midt i det kaotiske teaterliv få dage før en premiere.

I den kendte og elskede operette-komedie Mød mig på Cassiopeiavikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv. På Alhambra Teatret har komponist Berger svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical.
Og med både teatrets direktør og sin ekskone – teatrets primadonna – på nakken, er han ved at give op,
da han får kærkommen hjælp fra musikkens muse.

Musikkens muse gjorde det også godt, da Kai Normann Andersen komponerede sangene til Mød mig på Cassiopeia: Mange kan nynne med, når den enlige lille muse, har det sværer‘ end man tror; når den erotiske tante og selveste Zeus opfordrer til at gå ud og gå en tur; når der flyves med ud i det himmelblå; når det forelskede par tager den allersidste dans, før de går hjem; og når hele byen sang, da Titina gik til bal.

Mød mig på Cassiopeiaklinger af sjæler efter sjæler, hit efter hit, som får eroterne til at flagre på scenen, og – hvem ved – måske også temperaturen til at stige og latteren til at gjalde i salen.

Stjernerne funkler i mere end én forstand omkring Mød mig på Cassiopeia.
I rollen som musen, Polyhymnia, ses Amalie Dollerup, som bl.a. er kendt fra Badehotelletpå TV2 og teaterudgaven af Saturday Night Fever. Omkring hende sværmer den flotte pilot, Harry, i Christopher Læssøs charmerende skikkelse, som på Folketeatret sidst har kunnet opleves i vores succesfulde teaterversion af Festen, men som også er kendt som vært på Danmark har Talent på TV2.
I de øvrige roller ses Danmarks nye musicalstjerne, Carsten Svendsen, og en dejlig håndfuld af skuespillere, der også kastede glans over Frøken Nitouche: Lone Hertz, Asger Reher og Trine Gadeberg. Vi kunne blive ved, men nævner blot Troels Malling og Kristian Holm Joensen, som teaterforeningerne netop har kunnet opleve i Komedien, hvor alt går galt.

 

 

TEKST: Flemming Lynge og Børge Müller
MUSIK: Kai Normann Andersen
INSTRUKTION: Kasper Wilton
SCENOGRAFI: Marie í Dali
KOREOGRAFI: Jeanette Binderup-Schultz
KAPELMESTER: Jens Krøyer – sidder på scenen
MEDVIRKENDE: Amalie Dollerup, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen m.fl.

 

Copy Protected by 's .