Press "Enter" to skip to content

LET IT ROCK – En hyldest til The Beatles

Svendborg Teater
4. og 5. september 2020
 18.30 og 20.45
Billet.dk 
42 29 00 00 mellem kl. 10:00 og 13:00 billet.dk 

Løssalg A. plads 270,- B. plads 230,- C. plads 150,- + gebyrer
 Arrangør: MusicalDanmark / Svendborg Teaterforening

Let it Rock.- en hyldest til Beatles

LET IT ROCK – En hyldest til The Beatles

50 års jubilæumshyldest til The Beatles
Efter den store succes med Time Of My Life – Den ultimative 80’er rockhyldest er MusicalDanmark tilbage i 2020 med LET IT ROCK – En hyldest til The Beatles.

I foråret 2020 er det 50 år siden, at The Beatles udgav deres sidste og mest rockede album, Let It Be. Det er også 50 år siden, at The Beatles blev opløst.

Jubilæumskoncerten LET IT ROCK bliver en forrygende hyldest med over 40 uimodståelige evergreens og klassiske Beatles hits i en musikalsk fortælling om hvad der skete dengang i 1970, hvor verdens mest populære gruppe gik i opløsning og blev til fire storslåede solo kunstnere.

I LET IT ROCK kan I opleve og synge med på de største rocknumre fra både Beatles tiden og højdepunkter fra de fire Beatlers solokarrierer, bl.a. Get Back, Helter Skelter, The Long And Winding Road, Hey Jude, Back In The USSR, Live And Let Die, Come Together, Imagine, My Sweet Lord, Blackbird, Here Comes The Sun, Give Peace A Chance, Let It Be og mange flere.

Så alle kan godt glæde sig til en stor aften, hvor guitarpedalen bliver trykket i bund men hvor der også er plads til latter, glæde og måske en tåre på kinden, når LET IT ROCK tager på en storslået tur ned ad Memory Lane. Med en række af de bedste sangere og musikere på scenen, bl.a. Jonas Rasmussen m.fl.

Vigtig info til forestillingen på fredag og lørdag

Vi vil gerne endnu engang takke for jeres store forståelse for de ændringer, vi har måtte foretage til musikforestillingen ”Let it Rock”. Vi har sammen med Svendborg Teater gjort hvad vi kan, for at afvikle forestillingen forsvarligt, bl.a. ved at spille to forestillinger pr. aften, og sikre at alle med billet kan komme ind.

Vi gentager, at alle der skulle i teateret torsdag i foråret nu skal det på lørdag. Og medlemmer og gæster med billet til fredag fortsat skal fredag.

Har du billet til ulige række så er det til den tidlige forestilling, men har du billet til lige stolerækker skal du se den sene forestilling. Undtaget er kun dem, der på nuværende tidspunkt allerede har lavet en anden aftale og har modtaget mail fra formanden (husk at medbringe den).

NY VIGTIG INFO samt opsummering:

  • Gæster til salen bedes benytte indgangen i Teatergade.
  • Gæster til balkonerne bedes gå gennem borgerforeningen med indgang fra Ramsherred.
  • Der SKAL forevises billet ved indgangen.
  • Man er ikke sikret den plads, der står på billetten.
  • Man kan sidde sammen med dem, man følges med og bedes fylde op fra midten af en stolerække. Ved indgangen modtages et skilt med teksten ”må ikke benyttes”, der skal sættes på stolen før næste gæst, så afstand kan holdes.
  • Der må ikke være så mange gæster på øvrige arealer i teateret og derfor bedes man udvise hensyn, bl.a. ved ikke at gå ind på teatret før man kan se der er plads.
  • Dørene til første forestilling åbner kl. 18 (forestillingen starter kl. 18.30).
  • Dørene til sidste forestilling åbner kl. 20.15, men der kan være forsinkelse inden vi kan lukke jer ind på selve teateret, da vi skal sikre alle gæster fra første forestilling er kommet ud, samt at vi er færdig med at spritte stole af, før vi kan lukke jer ind i salen og balkonerne. (sidste forestilling starter 20.45).
  • Som tidligere nævnt må overtøj IKKE længere medbringes under forestillingen, men der kan mod betaling benyttes garderobe med opsyn. Men hold afstand, men endnu bedre (hvis vejret tillader det). Lad overtøjet blive hjemme eller i bilen.

Tak for din forståelse i denne Covid19 udfordrende tid for os alle. Vi håber forståelsen rækker hele vejen ind i teateret her i weekenden, så vi sammen og med fleksibilitet sikre alle en god og underholdende aften med indhold.

 

Copy Protected by 's .