Press "Enter" to skip to content

Modne Madammer i Morgenkåber

Svendborg Teater
19. – 20. – 21. februar 2020
19:30
Billet.dk Billetsalg start 1 – 6 – 2019
42 29 00 00 mellem kl. 10:00 og 13:00 billet.dk 

Løssalg A. plads 270,- B. plads 230,- C. plads 150,- + gebyrer
 Arrangør: Landsteatret  Svendborg Teaterforening

Af Ann Mariager

Instruktion: Pia Rosenbaum

Medvirk.: Pernille Schrøder, Ann Hjort & Sofie Stougaard

Producent: Landsteatret

En forrygende spa-komedie med opsang, eftertanke og nedsunken forfod.  Når den værste ungdom er overstået.

Vi er på spaen ”The Oasis”, et af tidens populære slap-af-templer, hvor atmosfæren emmer af indre fred, balance og selvforkælelse. Men det varer nu ikke så længe. Tre gode veninder mødes for at fejre en 60 års fødselsdag. Det er Nora, der fylder rundt, og hun har inviteret pigerne på wellness-ophold, en weekend med bløde badekåber, ansigtsmasker og en afsluttende gourmet-middag. Dér i idyllen vender kvinderne de spørgsmål, der melder sig, når man har overstået den værste ungdom, er blevet lidt klogere og har fået et par skrammer i lakken:

 

Hvordan kan det være, at man engang var ”for meget” – men nu er der ingen, der ser én mere?

Er der et liv efter de 60 ? Og ikke mindst: Er der et sex-liv?

Hvordan får man sin mand til løfte blikket fra TV Charlie og lette røven fra sofaen?

Hvor mange børnebørn må man tale om? Og hvor længe gider andre at høre på det?

Hvor meget filler skal der sprøjtes i overlæben, før den skal have sit eget CPR-nummer?

Hvad snakker man om, når man har været gift i 35 år?

Hvordan dater man, når man har været single siden Øresundsbroen blev indviet?

Innovationsrebeller og disruption – hvordan forstår man tidens sprog, det, ens børn taler?

Er man en gammel gris, hvis man tænder på 25 år yngre mænd?

 

Alt dette og meget mere i en festligt og eftertænksomt komedie/lystspil med tre af dansk teaters erfarne og populære skuespillerinder:,Pernille Schrøder, Ann Hjort og Sofie Stougaard

Instruktør: Den vittige og vise Pia Rosenbaum.

Forfatter: Humoristen og satirikeren Ann Mariager, der har skrevet stribevis af tekster til kvinder i TV, revy og teater, bl.a. forestillingerne ”Byens Bedste Bryster” og Tivoli Revyen.

 

 

Copy Protected by 's .