Press "Enter" to skip to content

Jul på Slottet

Svendborg Teater
3. 4. 5. december kl. 19
 Lørdag 7. december kl. 14 og kl. 17
 Søndag 8. december kl 14.
Køb billet
80-100 kr
Ticketmaster Servicecenter på tlf. 70 15 65 65 (mandag – fredag: 10.00 – 17.00).
 Arrangør: Svendborg Fritidsteater

Plakat Jul på Slottet

 

Svendborg Fritidsteater 42. sæson, 40. juleforestilling på Svendborg Teater.

Svendborg Teater bliver Slotsteater

Men det er kun fra 3. til 8. december, hvor Svendborg FritidsTeater spiller teaterudgaven af tvjulekalenderen JUL PÅ SLOTTET.

For længe, længe siden. Så længe, at ingen husker det mere..boede der en konge på sit slot. Selvom det var en rigtig eventyrkonge, så var de ikke eventyrligt rige..og det var krigens skyld! Sådan begynder en af de mest elskede tv-julekalendere. Det er historien om den tykke konge, den dejlige prinsesse MiaMaja, den kongelige faster Fedorika, hvis kongerige trues af nabolandet

Montania, hvor alle nisser er udvist og forbudt. Krigen kan kun afværges, hvis kongen giver sin vægt i guld. Det er lidt svært, da kongens guld er forsvundet, og kongens alkymist endnu ikke har formået at lave mere guld. Så er der kun én mulighed. MiaMaja skal giftes med prinsen af Montania. Den svigefulde hofråd Rapsenfuchs gør det ikke nemmere. For han vil stjæle tronen og have sin nevø, junker Juchs gift med prinsessen.

På samme tid ankommer den kække jæger Valentin, og beder om at komme i kongens tjeneste. Heldigvis er der kvikke tjenestefolk og nisser på slottet. Mor Trisse, far Magnum og deres vimse nissebarn Fimpe må lægge huerne i blød, for at hjælpe de royale.

På scenen i de kendte eventyrroller ses: Lars Bo Jensen, Liva Beltoft, Mads Trier Braas, Merete Beltoft, Halvor A.P., Lea Thalund, Niels Holluf, Morten Emil Hansen, Irene Bødker, Malthe Møller og mange andre.

Hoforkestret slår tonen an til de kendte julesange: Det sørme, det sandt, december, drillesangen, bagesangen, julesangen og mange flere.

Orkestret er: Tine Dahl, klaver og fløjte, Jens Søgaard, violin, Claus Bastrup, harmonika.
Eventyret er skrevet af Finn Henriksen og Martin Miehe-Renard. Teksten er af Steen Lünell. Musikken af Bodil Heister. Forlag: Dansk Teaterforlag.

”Jul på Slottet” som levende teater spiller på Svendborg Teater 3.4.5. december kl. 19, Lørdag 7. december kl. 14 og 17. Søndag 8. december kl 14.

 

 

Copy Protected by 's .