Press "Enter" to skip to content

Danmarks John – en teaterkoncert

Svendborg Teater
Køb billet – urpremiere fredag den 16. april 2021 kl. 19.30
Køb billet – lørdag den 17. april 2021 kl. 19.30
Køb billet – lørddag den 24. april 2021 kl. 19.30
Fra 200 kr + gebyr
Kørestolspladser sælges via arrangør: Kulturhus Svendborg Borgerforeningen på telefon +45 62 22 23 21
 Arrangør: Svendborg Teater

Danmarks John - en teaterkoncert 2020

Danmarks John – en teaterkoncert

En fortælling inspireret af musikken, teksterne og sangene af hele Danmarks John Mogensen med manuskript og instruktion af Lasse Winkler.

Danmarks John er en teaterkoncert om John Mogensen, der går tæt på manden og musikken, som blev folkeeje for os alle. En rørende og gennemmusikalsk fortælling om manden, der talte direkte ind i vores hjerter, og med sin musik fik os til at synge: ”Der er noget galt i Danmark”. Danmarks John skildrer Mogensens liv: Hans store gennembrud og succes samt hans nedture, kampe med druk og præstationsangst.

”Vi har glædet os til at trække historien om John og hans musik ind på teaterscenen, hvor der altid sker noget magisk, når lysene dæmpes. Scenekunsten kan noget helt særligt sammenlignet med for eksempel film. Det er levende, intimt og nærværende, og det er den ramme, vi synes der passer perfekt til historien om John Mogensen,” som instruktør og manuskriptforfatter Lasse Winkler udtrykker det.

John Mogensen døde 10. april 1977, og 1 måned senere fødtes Brian Arnold, der skal opleves i rollen som John Mogensen. Brian er, både af udseende og gemyt, personificeringen af John Mogensen. Hans livslange fordybelse i John’s liv og musik er i centrum for teaterkoncerten, og på scenen bakkes han op af skuespillerinden Sofie Alhøj og et velspillende orkester. Tag plads i teatersalen og få et nyt eller genforenet forhold til John Mogensen og hans musik.

Svendborg Teater, der skal danne rammen om premieren på ”Danmarks John”, skriver med denne forestilling ny historie. Det gamle velrenommerede teater, der er bygget i 1894, har i mange år lagt hus til tilrejsende teaterforestillinger, og de fleste af Danmarks store skuespillere har kunnet opleves på scenen, men det er første gang nogensinde, at Svendborg Teater selv sætter en forestilling op.

”Svendborg Teater har et trofast publikum til de forestillinger, der gæster teatret, og vi tror, at teaterkoncerten Danmarks John vil kunne glæde de trofaste gæster, men samtidig få nye interesserede ind og mærke den særlige stemning, som en teaterforestilling kan bidrage med,” siger teaterleder Claus Bjerregaard. Forestillingen har netop været med på Dansk Teaterseminar 2019, som er en messe for præsentation og indkøb at nye teaterforestillinger, og her tegner sig en mulig turné i kølvandet på den kommende forestillingsrække i Svendborg Teater.

Præmiere: Fredag den 17. april kl 19.30 i Svendborg Teater
Manuskript og instruktion: Lasse Winkler
Konsulent: Lasse Handberg
Medvirkende: Brian Arnold og Sofie Alhøj
Musikere: Anders Haaber, Poul Amaliel, Rasmus Stavnsager Fribo og Kristian Hybel
Forestillingen produceres af Svendborg Teater med støtte fra lokale sponsorer: Fynske Bank Fonden, Hotel Svendborg, CC Jensen, Refsvindinge Bryggeri, Keofit A/S

 

Copy Protected by 's .