Press "Enter" to skip to content

Svend Brinkmann – Hvad er et menneske?

Svendborg Teater
NY DATO! Mandag den 2. november 2020
19:00
Køb billet
170 kr + gebyr
 Kørestolspladser sælges via arrangør
 Arrangør: AOF Center Fyn
www.svendbrinkmann.dk

Jens Brinkmann

Hvad er et menneske? Foredrag med Svend Brinkmann

”Kend dig selv!” stod der over Apollontemplet i Delfi i det gamle Grækenland. I nyere tid er udsagnet fortolket som en opfordring til at gå på opdagelse i ens eget indre. Man skal kende sig selv for at kunne udvikle sig personligt, realisere sine indre potentialer eller blive den bedste udgave af sig selv. Ofte er selvudviklingen anset som en nødvendighed, ikke bare i privatlivet, men også på arbejdet.

Grækerne mente dog formentlig noget andet med udsagnet: Nemlig at man først og fremmest skal kende sig selv som et menneske. Altså som et væsen med visse almene karakteristika, der lever sit liv sammen med andre. At kende sig selv som et menneske er derfor et dannelsesprojekt, som er noget andet end individuel selvudvikling. Men hvad er egentlig et menneske? Hvor kan et moderne menneske hente ressourcer til at forstå, hvad et menneske er? Og hvordan realiserer man overhovedet sin menneskelighed?

Disse spørgsmål søger Svend Brinkmann at besvare i foredraget, der baserer sig på en kommende bog med samme titel. Gennem foredraget introduceres forskellige menneskebilleder – herunder det biologiske, rationelle, følende, sociale og religiøse menneske – og det diskuteres, om nutidens samfund overhovedet giver plads til at være menneske. Svend Brinkmann kommer også ind på, hvordan det menneskelige er under pres af en teknologisk udvikling, hvor mennesket konstant søges optimeret både psykologisk, medicinsk, neurologisk og digitalt.

 

Copy Protected by 's .